Man kan kalde direkte fra en D-Star radio til en anden D-Star radio uden at vide, hvor den kaldte radio
befinder sig ( = hvor den sidst er blevet tastet ).
Istedet for at bruge den simple Call-til-Call metode kan man bruge CCS-systemet.
Reflektorer benyttes ikke ved CCS-opkald.
På CCS-systemets hjemmeside kan man se CCS-numre på de kaldesignaler, som er registreret.
Når man bruger CCS-nummer ved opkald dannes samtalekanalen automatisk, og repeateren, hvor opkaldet
startes fra frakobles automatisk, hvis den er linket til en reflektor.
Når samtalekanalen er etableret kan den kaldende høre, om der allerede er trafik på den fremmede repeater.
På denne måde undgår man at bryde ind i en samtale på den fremmede repeater.
Hvis den fremmede repeater er linket til en reflektor afbrydes denne link IKKE.
Alle på begge repeatere og alle på den fremmede repeaters reflektor kan deltage i samtalen.
Man kan enten bruge DTMF-tastaturet på mikrofonen (IC-E2820 og ID-E880) eller UR/YOUR.
|
Når man vil kalde CCS med DTMF skal man ikke ændre på radioens indstillinger, man trykker
bare på den grønne knap på mikrofonen mærket "DTMF-S", og der kommer grønt lys i lysdioden.
Derefter taster man CCS-nummeret ind på talknapperne på tastaturet.
Hvis repeateren er linket til en reflektor afbrydes denne link automatisk.
Man taster derefter, og siger "OZ3TRE kalder OZ5FEM". Brug eventuelt bogstavering.
Hvis den kaldte melder sig kan samtalen begynde.
Den kaldte kan eventuelt unlinke den repeater, som han bruger, for ikke at genere andre.
Det gør han nemt ved at taste # på DTMF-tastaturet.
Når samtalen er slut kan begge linke deres repeater tilbage ved at taste * * (2 gange stjerne)
Samtalekanalen afbrydes automatisk, hvis der bliver mere end 5 minutter uden trafik.
Samtalekanalen kan afbrydes fra begge repeatere ved at taste et A på DTMF tastaturet.
Fremgangsmåden er vist i det lille automatiske slideshow herunder (kører i evig sløjfe).
|
Når man vil kalde CCS med UR/YOUR skal man istedet for CQCQCQ i YOUR skrive CCSxxxx, hvor
xxxx er nummeret på den man vil kalde.
Man taster derefter, og siger "OZ3TRE kalder OZ5FEM". Brug eventuelt bogstavering.
Hvis repeateren er linket til en reflektor afbrydes denne link automatisk.
Hvis den kaldte melder sig kan samtalen begynde.
Den kaldte kan eventuelt unlinke den repeater, som han bruger, for ikke at genere andre.
Dette gøres ved at skrive .......U i UR/YOUR og taste. (Gå tilbage til CQCQCQ)
Når samtalen er slut kan begge linke deres repeater tilbage ved at skrive .......L i UR/YOUR
og taste. (Gå tilbage til CQCQCQ)
Samtalekanalen afbrydes automatisk, hvis der bliver mere end 5 minutter uden trafik.
Samtalekanalen kan afbrydes fra begge repeatere ved at skrive CSA i UR/YOUR og taste.
CCS-linier til dem man ofte kalder kan gemmes i hukommelser, så de er nemmere at bruge.
Fremgangsmåden er vist i det lille automatiske slideshow herunder (kører i evig sløjfe).
|
Med andre ord :
Når OZ3TRE CCS-kalder OZ5FEM afbrydes en eventuel reflektorlinkning på OZ1REP B straks.
Repeater OZ1REP B og repeater W1ABC C linkes sammen, men en eventuel reflektorlinkning på W1ABC C
afbrydes IKKE.
Alle radioer på OZ1REP B, W1ABC C OG den reflektor, som W1ABC C er linket til kan høre hinanden,
og de kan alle deltage i samtalen, blot ved at taste og tale.
Den store fordel ved denne metode er, at OZ3TRE ikke kommer dumpende midt ind i en samtale, men
kan høre, om der allerede er trafik på W1ABC C og reflektoren, inden han begynder at sige noget.
Hvis OZ5FEM unlinker W1ABC C (DTMF # eller .......U i UR/YOUR) vil det kun være radioer på OZ1REP B
og W1ABC C, som kan høre (og deltage) i trafikken.
Et særtilfælde opstår, hvis OZ5FEM er på en repeater, som er linket til SAMME reflektor som OZ1REP B.
De samme ting sker ved CCS-opkaldet, men fordi begge repeatere fra start var linket til samme reflektor
kan alle på OZ1REP B og alle på repeatere linket til reflektoren høre (og deltage) i trafikken, og det
er jo de samme som før CCS-opkaldet ;o)
Hvis OZ5FEM unlinker sin repeater høres trafikken kun på de to repeatere, og reflektoren kan bruges
til andre opkald og samtaler.
Når OZ3TRE og OZ5FEM er færdige med deres samtale skal den afsluttes med DTMF A eller CCSA i UR/YOUR.
Dette kan gøres fra begge repeatere.
Hvis de hurtigt vil genoprette link til reflektoren kan de sende DTMF * * eller .......L i UR/YOUR.
Afbrydelse af talevejen og Linkning sker typisk efter 5 minutter, hvis det ikke bliver gjort manuelt.
Bemærk, at repeateradministratorer kan opsætte deres repeater, så unlinkning eller linkning til andre
reflektorer ikke er muligt, og at CCS-opkald kun er muligt på ircDDB-repeatere med nyere software, og
hvor det er åbnet af administratoren.
Herunder vises UR/YOUR- og DTMF-kommandoer.
Ved enkeltbogstaver i UR/YOUR skal bogstavet altid stå på 8. position uden noget foran (vist med .......)
|