Reflektorer.
|
Den nemmeste måde at bruge D-Star på er ved hjælp af reflektorer.
En D-Star-reflektor er et knudepunkt, hvortil man kan koble (linke) repeatere, DV-Dongler og HotSpots.
Reflektoren modtager datastrømme fra tilsluttede repeatere og sender dem til de andre tilsluttede repeatere.
En reflektor har flere moduler (talerum).
Herunder ses tegning af et reflektor-talerum med linkede repeatere, HotSpots og Dongler.

Når en repeater er linket til et talerum på en reflektor, vil al trafik fra de andre tilkoblede repeatere høres af
alle, som lytter på de repeaterne, som er koblet (linket) til dette talerum.
Udsendelser fra en bruger på en repeater bliver altså hørt på alle andre tilkoblede repeatere.
|
Reflektor-typer.
En reflektor er software, der kører på en computer, typisk en kraftig server i et datacenter.
En reflektor har sit eget nummer, og har flere moduler som identificeres med bogstaver.
Modulerne kan forstås som talerum, hvor de radioer der er tilstede i rummet kan tale sammen.
Repeatere/hotspots forbinder til et modul på reflektoren via internettet.
Når nogen sender via radio til en repeater/hotspot, der er tilsluttet dette modul, sendes transmissionen
gennem internettet til modulet, og derefter fra modulet gennem internettet til alle andre repeatere/hotspots,
der er forbundet med dette modul.
De radioer der lytter på de tilsluttede repeatere kan høre udsendelsen og deltage i samtalen.
Der er flere typer reflektorer, men virkemåden er stort set den samme for alle typer.
|
REF
De første reflektorer hedder REF.
REF-reflektorer bruger netværksprotokol DPlus til internetforbindelsen til repeaterne.
For at forbinde en repeater til en REF-reflektor udsender brugeren fra sin radio en kommando REFxyzmL,
hvor xyz er reflektorens nummer og m det ønskede modul.
REF-reflektorer har 3-5 moduler (talerum) med navnene A, B, C ...
XRF
Næste type reflektorer hedder XRF.
XRF-reflektorer bruger netværksprotokol DExtra til internetforbindelsen til repeaterne.
For at forbinde en repeater til en XRF-reflektor udsender brugeren fra sin radio en kommando XRFxyzmL,
hvor xyz er reflektorens nummer og m det ønskede modul.
XRF-reflektorer har 3-5 moduler (talerum) med navnene A, B, C ...
DCS
DCS-reflektorerne kom derefter og er udviklet i Tyskland.
DCS-reflektorer bruger netværksprotokol DCS til internetforbindelsen til repeaterne.
For at forbinde en repeater til en DCS-reflektor udsender brugeren fra sin radio en kommando DCSxyzmL,
hvor xyz er reflektorens nummer og m det ønskede modul.
DCS-reflektorer har 26 talerum med bogstaverne A-Z, og der kan knyttes navne til hvert enkelt talerum.
XLX
Softwaren til XLX-reflektorer forstår alle de tre tidligere protokoller REF, XRF, DCS.
Disse forskellige protokoller bruges til internetforbindelsen mellem repeatere og reflektor.
XLX-reflektoreren bruger sin egen protokol til internetforbindelsen til andre reflektorer.
XLX-reflektorer er meget alsidige og kan laves, så de også kan tilgås med DMR og Fusion.
Man kan ikke bruge XLX-kommandoer som for eksempel XLX238BL, de virker ikke.
Man skal bruge DCS eller XRF.
MEN: specielt for Danmark bruges DCS004, og det er ikke det samme som XLX004 ! Se nederst på denne side.
Hvis to eller flere repeatere af forskellig type er forbundet til det samme reflektormodul konverteres
protokollerne frem og tilbage, således datastrømmene der sendes til repeaterne med de protokoller som
de forskelige repeatere bruger.
Dette er ikke noget som mærkes af brugerne, det udføres automatisk af reflektorens program.
På radiosiden mellem repeater og brugerradio sendes som almindelig D-Star.
Talerum A på flere reflektorers kan være koblet sammen, således at der nemt kan tales internationalt i dette rum.
Dette er dog ikke altid tilfældet, og det bestemmes af reflektorens gruppe eller ejer.
Talerum B til Y kan bruges til almindelig trafik, ialt 24 forskelige samtaler på 1 gang.
Talerum Z kan bruges til at teste sin egen modulation på, idet det virker som en recorder, som sender det som man
lige har indtalt tilbage, når man slipper sendetasten. Det kaldes "papegøjen".
|
Princippet i en reflektor ses på billedet herunder, hvor de røde radioer og røde repeatere kan deltage i en samtale i
talerum B, og de blå radioer og de blå repeatere kan deltage i en anden samtale i talerum W.

|
Datastrømmene for de røde radioer i talerum B ses på animationen herunder.(animationen kører i endeløs sløjfe)

|
Datastrømmene for de blå radioer i talerum W ses på animationen herunder.(animationen kører i endeløs sløjfe)

|
Datastrømmene for både de røde og blå radioer ses på animationen herunder.(animationen kører i endeløs sløjfe)

Der kan være op til 25 samtidige samtaler i gang på en enkelt DCS reflektor, uden at de forstyrrer hinanden.
|
De fleste danske repeatere er normalt koblet til den danske reflektor DCS004B, men brugerne kan selvfølgeligt
frit un-linke den lokale repeater og linke den til et andet talerum på reflektoren, eller til et talerum på en
anden reflektor et andet sted i verden.
Hvis man har ændret linkningen på en af i de repeatere, som normalt er linket til på DCS004B, er det venligt over
for andre brugere, at man linker tilbage til DCS004B, når man er færdig.
Ofte er repeateren indstillet til selv at linke tilbage til en foretrukket reflektor, når der bliver flere minutters pause
i den lokale trafik.
Meningen er jo, at der skal være samtalemulighed mellem områderne i Danmark.
På internettet kan man se koblingerne til reflektorer og hvem der har været igang.
Klik -> HER
og se den aktuelle kobling til DCS004. (åbner i et nyt vindue) Se også opdateringen i næste afsnit.
Klik -> HER
og se listen over XLX reflektorer. (åbner i et nyt vindue)
Klik -> HER
for at se trafikken på ircDDB-netværket. (åbner i et nyt vindue)
Klik -> HER
hvis du ikke kan se dit eget kaldesignal på ircDDB-listerne. (åbner i et nyt vindue)
Klik -> HER
og se hvordan man skifter talerum. (åbner i et nyt vindue)
|
Opdatering på den danske reflektor DCS004 juni 2022 :
Den 2. juni 2022 gik den gamle danske DCS-reflektor DCS004 QRT efter mange års tro tjeneste.
Det var så meningen at der skulle opsættes en ny reflektor XLX238, men det viste sig at blive vanskeligt.
Herunder er den meddelelse, som Brian OZ1LNI lagde ud på D-Star4all facebook gruppen den 5. juni 2022.
---------------------------------------------------------------------------------
Som de fleste sikkert har opdaget, gik DCS004 ned torsdag den 2. juni.
Siden har vi forsøgt at få systemet op igen.
Det viste sig dog hurtigt, at det var umuligt at få den gamle DCS reflektor i luften igen.
Vi har i længere tid arbejdet på et nyt system, da vi godt var klar over, at det gamle system skulle udskiftes.
Da vi startede på projektet for mere end et år siden, var et af hovedkravene, at de gamle repeatere stadigvæk skulle
kunne fungere uden at opdateres.
Samtidig har vi haft et stort ønske om nye faciliteter, som for eksempel understøttelsen af ICOMs terminal mode.
Vi har lavet mange tests, for at sikre os, at det skulle gå så smertefrit som muligt.
Vi har sågar testet gamle lydkort repeatere, som har virket uden problemer.
Derfor havde vi regnet med, at vi bare kunne gå direkte over på XLX softwaren uden problemer.
Men så nemt skulle det ikke.
Vi rendte i nogle tekniske begrænsninger i softwaren, som naturligvis er det eneste vi ikke har testet.
Så konklusionen er, at vi opgraderede softwaren og bibeholder DCS004, for at sikre os, at alle de gamle repeatere som
primært bruger software fra 2015 stadig kan fungere.
Vi beklager naturligvis ulejligheden for dem, som allerede har linket om til XLX238.
Husk at linke tilbage til DCS004 ellers vil man opleve at der er envejskommunikation eller at man gen-lænker hele tiden.
Fortsat god Pinse.
|
Resultatet er altså at vi bare skal blive ved at bruge reflektor DCS004 som vi plejer.
I virkeligheden er DCS004 nu en reflektor med nyeste XLX-software, med de muligheder som det nu giver.
Link kommandoer til DCS004 er som de altid har været.
Tak til OZ1LNI Brian for det store og besværlige arbejde.
|